Skånekost til hunde + dyrlægens opskrift til hjemmelavet skånekost

Skånekost er en vigtig del i helbredelsen af diarre og opkast. Symptomer der er ganske almindelige, og derfor er skånekost også et vigtigt element i at have hund.

Det vigtige i skånekosten er, at hunden får let energi, gode proteiner og næringssalte sammen med en masse væske.

 

Hvad er skånekost til en hund?

Skånekost til hunde med dårlig mave skal bestå af let energi fra kulhydrater, let omsættelig protein, næringssalte og vand – masser af vand. Kulhydraterne kan komme fra pasta eller udkogte ris. Som proteinkilde er kylling, lyst fisk, hytteost eller torskerogn godt. Dertil kan man tilsætte en halv til hel boulionterning for smag og salte.

 

Skånekost hund opskrift

  • Hvide ris eller lys pasta
  • Kylling, kalkun, torskerogn, lys fisk eller hytteost
  • Lidt salt eller bouillonterning
  • Probiotika (i håndkøb)
  • En skefuld kostfibre – eks. loppefrøskaller

Kog risene i rigeligt vand i længere tid end du ellers ville. De skal trække ud og blive grød-agtige. Pasta skal bare koges normalt.

Bruger du rå kylling eller kalkun kan du koge det med sammen med ris eller pasta. Torskerogn eller hytteost kan du tage direkte fra pakken. Giv ikke hytteost, hvis din hund ikke kan tåle mælkeprodukter.

Du kan også til nøds bruge tun, men det er ikke så let omsættelig som eksempelvis rogn eller lys fisk er.

Hunde tåler salt langt bedre end vi mennesker går, så du skal ikke være bange for at tilsætte en lille smule. En bouillonterning og giver evt. en smag din hun kan lide.

Uden probiotikaen kan retten fryses og gemmes. Den holder op til 3-4 dage i køleskab.

Alternativt kan du også bruge havregrød eller udkogt græskar. Dette vil dog slet ikke have en tilsvarende næringsværdi.

 

Hvor meget skånekost skal en hund have?

Optimalt set skal have en have ca. 300 g hjemmelavet skånekost for hver 10 kg den vejer daglig. Med færdiglavet skånekost vil der være en vejledning på dåsen eller på bagsiden af posen. Har hunden kvalme eller på anden måde utilpas spiser den formentlig væsentlig mindre end det anbefalede.

 

Hvad skal man give en hund med tynd mave?

Hvis hunden slet ikke vil spise eller kaster op, skal den formentlig fastes noget tid før du forsøger at give den noget. Hvis din hund ellers er frisk nok og prinært har diarre kan du give den dette:

  • Masser af væske i vådkost eller bouillon
  • Probiotika i håndkøb
  • Skånekost. Hjemmelavet eller indkøbt
  • Ekstra kostfibre

 

Undersøgelser og behandling ved diarre og opkast

Jeg har skrevet en mere komplet guide om hunde, der kaster op og har tynd mave. Tjek den, hvis du vil vide mere om emnet. Kort fortalt vil dyrlæge nogen således frem.

  1. Støttebehandling. Dette er skånekost, probiotika og masser at drikke – oftest uden undersøgelser
  2. Afføringsprøve. Undersøgelse for almindelig orm er ofte ikke nok. Man skal også teste for giardia og oftest er bakterier, som Salmonella og virus om Corona også relevant
  3. Afprøvning med allergikost. Der er ikke noget specifik test for foderallergi (nej, det ER der ikke!), så man tester ved at give hunden allergiskånsom kost som skånekost i en periode
  4. Blodprøve. Blodprøver er oftest nødvendige enten ved indlæggelse eller ved udredning i kroniske forløb
  5. Røntgen og ultralydscanning. Disse undersøgelser bruges oftest i mere akutte tilfælde ved eksempelvis smerter og vagtbesøg

 

Ofte stilede spørgsmål

Hvor meget salt kan en hund tåle?

Hunde kan tåle den samme mængde salt i deres mad, som vi mennesker kan. I tilfælde hvor hunden kun spiser og drikker lidt, kan det måske endda være en fordel at tilsætte ekstra. En halv bouillonterning sammen med skånekosten kan eksempelvis være en fordel.

Hunde behøver som udgangspunkt ikke spare på saltet, som vi mennesker gør. Faktisk har et studie vist, at hunde med nyreproblemer kan se en bedring ved at spise mere salt i maden og dermed blive motiveret til at drikke mere. Denne forskel kan måske skyldes, at hunde ikke spiser meget salt til daglig (hvis de mest lever at hundemad) og dermed har mere plads i “regnskabet”.

 

Er torskerogn godt for hunde?

Torskerogn er en udemærket proteinkilde for hunde. Det er fedtfattigt og har et procentvis højt indhold af protein. Brug det gerne som en del af skånekost eller som supplement fra tid til anden. Hunden bør ikke fodres fast med torskerogn, da den så på sigt, vil komme til at mangle andre næringsstoffer.

Giv ikke din hun torskerogn, hvis den er allergisk overfor fisk.

 

Er ris godt for hunde?

Ris er udemærket som skånekost for hunde. De kan dog ikke omsætte alle de meste komplekse kulhydrater som vi mennesker kan. Kog derfor risene længere en normalt – gerne til de er helt udkogte. Gør du ikke det, vil en stor del af risen passere igennem hunden uden at have nogen videre næringsværdi.

 

Hvor længe må en hund faste?

En rask hund kan gå uden at spise i 2-3 dage så længe den har adgang til frisk vand. Er hunden syg med eksempelsvis diarre, vil den tabe bla. næringssalte, og har derfor særlige behov. I disse tilfælde skal hunden helst tage føde til sig igen inden for 24-48 timer. Også selvom det kun er små mængder.

Gør den ikke det, bør hunden have hjælp med kvalmestillende medicin og evt. kunstig væske som drop.

 

Kan hunde tåle mælkesyrebakterier?

Hunde har god gavn af mælkeksyrebakterier særligt i forløb med diarre og evt. ved opkast. Der desuden fremsat teser om, at det kan mindske risikoen for udvikling af allergi.

 

Hvorfor får en hund tynd mave?

Hunde får oftest tynd mave af enten en virusinfektion (som eksempelvis omgangssyge) eller som en dårlig reaktion på noget hunden har spist. Dette kaldes AFR (Adverse Food Reaction) og dækker over alt fra simpel madforgiftning til regulær foderallergi. Dertil kan parasitter, medicinske sygomme og kræft også give tynd mave.

 

Kan man give en hund husk?

Loppefråskaller (husk-frø) er en udemærket kilde til fiber for hunde. Nogle typer fremstillet hundefoder til dårlig mave har det tilsat, og du kan blande det i dit hjemmelavede skånekost. Giv ca. 1 skefuld om dagen.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

Hvad hjælper på vokseværk?

Hvad hjælper på vokseværk?
Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld