Regler for rejse med katte og hunde til Norge fra Danmark

Reglerne du skal have opfyldt, for at kunne tage din hund eller kat med på rejse til Norge, er blevet nemmere. Norge er uden for EU og kan derfor fastsætte deres regler som de vil. De har dog valgt at følge reglerne for rejser i EU meget tæt.


Nye regler for rejse til Norge

For at kunne rejse til Norge med en hund eller kat er der 4 ting du skal have på plads: Godkendt ID-mærkning, Rabies-vaccination, kæledyrspas og ormekur. De gamle krav om blodprøve er afskaffet. Desuden har Norge forbud imod 6 hunde racer, som ikke må føres ind i landet.

For at kunne tage din hund eller kat med på rejse til Norge, skal du have dette opfyldt:

  1. ID-mærkning med mikrochip eller tatovering
  2. Rabies-vaccination
  3. EU-Kæledyrspas
  4. Ormekur

Norge har ikke længere specielle krav om blodprøver.

Rejse med kat og hund til Norge

Rejser med hunde og katte kræver fokus.

Se den komplette oversigt og hvad du skal have styr på her…

1: ID-mærkning

Både ID-mærkning med microchip og tatovering bliver accepteret.

Hvis dit dyr er blevet mærket efter d. 3. juli 2011, gælder kun microchippen, hvis du skal ud og rejse.

2: Vaccination mod Rabies

Alle hunde og katte, der skal med til Norge, skal være vaccineret imod Rabies.

Det skal gå 3 uger (skarpt 21 dage) fra vaccinen er givet, til den er gældende. Vaccinen skal være skrevet i passet og må ikke være givet før ID-mærkning.

Man kan tidligst lovligt vaccinere en hvalp eller killing imod Rabies når den er 12 uger gammel. En hvalp eller killing bliver altså mindst 15 uger gammel før den kan rejse.

3: Kæledyrspas

Du skal have et blåt EU-kæledyrspas til din hund eller kat, hvis de skal med på rejse til Norge.

Passet får du hos din dyrlæge, hvor det også bliver udfyldt.

4: Ormekur til hunde ved rejse til Norge

For at din hund kan rejse med til Norge, skal den have en ormekur.

Ormekuren skal gives tidligst 120 timer (5 døgn) og senest 24 timer før I krydser grænsen til Norge.

Katte skal ikke have ormekur for at kunne komme med til Norge.

Forbud imod bestemte hunderacer i Norge

Norge har som vi har her i Danmark forbud mod udvalgte hunderacer. Det er blot ikke helt de samme.

De 6 hunderacer, du ikke må tage med til Norge er:

Desuden: Personledsagelse

Det giver måske sig selv for de fleste, men dit kæledyr må ikke rejse alene – det skal have personledsagelse.

Hvis du ønsker at sende et dyr, skal du søge en speciel tilladelse.

ung hund uden voksevaerk foto jan boserup

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

  1. 2. ormekur i Norge
    Hvis man rejser tilbage til Danmark 4 dage efter indrejse i Norge, skal man så have en ny kur i Norge?

    Mvh

    Søren

    1. Hej Søren
      Nej, der kræves ikke ormkur for indrejse i Danmark – uanset hvilket europæisk land, du kommer fra.
      /Søren

  2. 2. Ormekur i Norge
    JEg var i Norge med begge mine hunde i juli – vi var der mere end 7 dage så jeg var også hos dyrlægen i Norge for at få stemplet pas igen.

    Nu her sidst i August skal jeg så igen til Norge, hvorlænge glæder det stempel jeg fik i Norge? Er der mulighed for at jeg kan bruge det endnu?

    Med venlig hilsen

    IRene Meinertz

    1. Nej, det kan du ikke.
      Ormekuren til Norge skal gives inden for 10 dage før afrejsen.
      /Søren

  3. Ormekur
    Hej

    Jeg er i tvivl om vores hund skal have ormekur i Norge, når vi er der i præcis 7 dage. Afg Dk d. 26/12 om aftenen og Afg Norge d. 1/1 om eftermiddagen. Hun får naturligvis ormekur i DK umiddelbart inden afrejse?
    Vh Helle Therbo

    1. Ja, reglerne er ikke helt klart formuleret på det felt.
      Som jeg har forstået det, skal hunden have ormekur uanset hvor lang eller kort tid den bliver i Norge. Dog seneste 7 dage efter indrejsen.
      /Søren

  4. Hvordan påviser man at hunden har fået ormekur som påkrævet, det gør man jo selv og står derfor ikke i passet?
    Kan ormekuren købes i håndkøb eller på apotek, eller får den kun hos en dyrlæge?

    1. Hej
      Den medicin, der er godkendt til formålet er på recept, så den kan du kun få hos dyrlægen. Den skal også gives ved dyrlægen, der samtidig udfylder passet. Sådan står det står i loven.
      Søren

  5. ja men hvad så når man har 20 dyr man skal FLYTTE til fx norge fordi man selv skal flytte..

    1. Hej
      Når du kommer over 5 dyr tæller det i lovens forstand ikke længere som kæledyr. Du kommer derfor ind under reglerne for eksport af dyr. Der gælder helt andre regler, som jeg ikke har så godt forstand på. Her skal du have fat myndighederne, som kan hjælpe dig videre.
      Søren

  6. Hej,

    Gælder samme regler for hvalpe under tre måneder ifm rejse til Norge fra Danmark ?

    Mvh,
    Anne Kjersti

    1. Hej
      Ja, hvalpe, der rejser til Norge skal være vaccineret imod Rabies mindst 21 dage før rejsen. Hvalpen kan tidligst vaccineres på dagen, den bliver 12 uger. Hvalpen kan altså TIDLIGST rejse når den er 15 uger gammel og ikke før. Den skal stadig have ormekur og være mærket osv.
      Hver også opmærksom på at Norge har forbud mod bestemte racer.
      /Søren

  7. jeg har en kat der skal med til Norge som skibskat den kommer ikke i land skal reglerne stadig overholdes eller er der andre regler

Comments are closed.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld