Rejse med kat og hund til England

Reglerne du skal have opfyldt, for at kunne tage din hund eller kat med på rejse til England er blevet noget kompliceret af, at England trådte ud af EU i 2021. Det betyder, at du skal hav elavet særlige attester.

(Opdateret juni 2022)

Der er 4 ting du skal have på plads: ID-mærkning, Rabies-vaccination, attest og ormekur. Der kan dog være andre krav, som du skal være opmærksom på.

Vær desuden opmærksom på, om du kan rejse tilbage ind i Danmark, hvis det er nødvendigt. Engelske (eller andre ikke-EU dyrlæger) må ikke skrive i dit EU kæledyrspas. Det skal dog stadig være korrekt udfyldt inden du rejser ind i Danmark. Kan du se udfordringen?

Det er altså smart at have passet i orden allerede inden I rejser ud.

OBS: Videoen er over 10 år gammel og indeholde ikke de nye regler efter Brexit

https://www.youtube.com/watch?v=TQTwDAD5mCg


Rejse med kæledyr til England

For at kunne tage din hund eller kat med på rejse til England, Irland, Finland eller Malta, skal du have dette opfyldt:

  • ID-mærkning
  • Rabies-vaccination
  • Attest
  • Ormekur

Du skal desuden have fat i Fødevaresyrelsen, så du kan få attest og godkendelser på plads.

Se mere de britiske myndigheders Pet Travel Scheme her…

Rejse med kat og hund til Norge

Rejser med hunde og katte kræver fokus.

Se den komplette oversigt og hvad du skal have styr på her…

1: ID-mærkning

Både ID-mærkning med microchip og tatovering bliver accepteret.

Hvis dit dyr er blevet mærket efter d. 3. juli 2011, gælder kun microchippen, hvis du skal ud og rejse.

2: Vaccination imod rabies

Alle hunde og katte, der skal med på rejse til England, Irland, Finland og Malta, skal være vaccineret imod Rabies.

Det skal gå 3 uger (skarpt 21 dage) fra vaccinen er givet, til den er gældende.

Vaccinen skal være skrevet i passet og må ikke være givet før ID-mærkning.

3: Kæledyrspas

Du skal have et blåt EU-kæledyrspas til din hund eller kat, hvis de skal med på rejse til England, Irland, Finland og Malta.

Passet får du hos din dyrlæge, hvor det også bliver udfyldt.

4: Ormekur ved rejse til England, Irland, Finland og Malta

For at din hund eller kat kan rejse med til England, Irland, Finland eller Malta skal de have en ormekur. Ormekuren skal gives hos en dyrlæge, og det skal skrives i passet.

Ormekuren skal gives senest 1 døgn før indrejsen, men må ikke være givet tidligere end 5 dage før.

Desuden: Personledsagelse

Det giver måske sig selv for de fleste, men dit kæledyr må ikke rejse alene – det skal have personledsagelse.

Hvis du ønsker at sende et dyr, skal du søge en speciel tilladelse.

ung hund uden voksevaerk foto jan boserup

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Lovgivning, Pasning og pleje, Rejse med kæledyr, Videobrevkasse


You may also like

    1. Det er de samme regler uanset hvilken vej du rejser ind. Rejser gennem de andre EU-lande kræver de samme ting minus ormekuren (i hvert fald her før Brexit). Det betyder at er I godkendt til at rejse til England, er I også godkendt til rejser i resten af Europa.

  1. Hej, Jeg rejser på ferie til Irland med mine 2 hunde.
    De får ormekur hos vores dyrlæge tidligst 5 dage før vi kører på færgen.
    Efter 4 ugers rundrejse i Irland, sejler vi til England for at køre gennem tunnelen tilbage til Europa.
    Skal hundene have ny ormekur eller er det nok med den første?
    VH Mette

    1. Reglerne for rejse mellem Irland og England er ikke min skarpe side, da jeg kun må og kan behandle fra Danmark. Du skal evt. have fat i de engelske myndigheder for at få et præcist svar. Mit gæt vil dog være at grænsen på 5 døgn også gælder i dette tilfælde.
      /Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld