Min hund bløder meget igen efter afsluttet løbetid?

Min Jack Russel bløder utrolig meget selvom det ikke er længe siden hun sidst var i løbetid. Hun drikker også mere end normalt …

(Udgivet maj 2012, senest opdateret februar 2019)

Det virker som om min hund er gået i løbetid igen, trods det ikke er længe siden den sidst var i løbetid.

Den bløder helt vildt meget og drikker mere end normalt. Kan det være en form for overgangsalder? Den kan ikke holde sig ren trods den virkelig arbejder for sagen.

Venlig hilsen Jeanette

Skrevet af: Jeanette

Oplyst: 11 år gammel Jack Russel

 



Sandsynlig underlivsbetændelse

Det er en sandsynlig mulighed, at din hun har fået en underlivsbetændelse. Betændelse i livmoder er til en vis grad styret af hormoner og det opstår derfor ofte i forbindelse med løbetiden.

 

Kræver kirurgisk indgreb

Hvis ikke du ikke allerede har ringet til din dyrlæge, bør du gøre det straks. Har din sædvandlige dyrlæge lukket, bør du opsøge en vagtdyrlæge.

I langt de fleste tilfælde kræver underlivsbetændelse, at man steriliserer tæven. Man fjerner simpelthen hele livmoderen sammen med det betændte indhold.

Sygdommen kan i sjældne tilfælde behandles medicinsk, men når hunden viser flere sygdomstegn, er det ofte en tvivlsom tilgang

 

Tegn på forgiftning

Når hunden drikker mere, kan det være tegn på forgiftning. Det betændte indhold i livmoderen udskiller stoffer til blodet, der bl.a. kan belaste nyrerne.

Dette kan være forklaringen på at hunden drikker mere, da den prøver at udskille de gifte stoffer hurtigere.

 

Overgangsalder

I princippet kommer alle pattedyr i overgangsalderen, hvis de bliver gamle nok. Det er dog meget sjældent at vi ser det hos hundene. De når simpelthen ikke at blive så gamle.

Alle former for usædvanlig kort løbetidscyklus hos hunde er unormalt og bør undersøges af en dyrlæge.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Fokus på seniorer, Urinveje og kønorganer (urogenital/reproduktion)


You may also like

Leave a Reply
  1. Hej.

    Min shih Zhu tæve blødte på samme måde, og min Dyrelæge sagde vi skulle få hende steriliseret, og det gjorde jeg så, men nu 5 måneder efter bløder hun stadig. Hun er 1 år og 5 måneder.

    Dyrelægen har taget en test for blærebetændelse og ganske rigtig det har hun. Fik et råd, om give hende c vitamin for betændelsen, og det er jeg så igang med.

    Nogen råd eller??

    Mvh

    Philip

    1. Hej
      En så ung hund skal ikke bløde så længe efter løbetiden og blærebetændelsen burde være gået væk. Det er usædvanligt (men ikke umuligt) at så unge hund for underlivsbetændelse, så det tror jeg heller ikke på. Der er mig bekendt ikke noget solidt grundlag for at behandle blærebetændelser med c-vitamin. Jeg tror ikke det skader, men jeg synes bestemt du skal have din hund undersøgt mere grundigt og have nogle bedre svar.
      Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld