Hashforgiftning (Marijuana, Cannabis sativa)

Der er hvert år en håndfuld tilfælde, hvor hunde på den ene eller anden måde for samlet hash op, der ligger og flyder. Hunde kan åbenbart godt lide den søde lugt og smag, så det er oplagt for dem at spise.

Hash er i princippet lige så giftigt for katte, men forgiftningen forekommer noget sjældnere.

Giftmekanisme

Der er mange gifte stoffer i hashplanten (Cannabis sativ), men det meste kendte aktive stof hedder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol).

Selv en enkelt dosis kan være livstruende, hvis den er stor nok, men for det meste har dyret de slemme bivirkninger. For en enkelt-dosis tager organerne for det meste ikke skade, når dyret er ude af den kritiske fase.

Stoffet bliver udskilt af leveren (ca. 85%) og af nyrerne (ca 15%)

Så vidt vi ved findes der ikke vokseværk hos hunde. Hunden på billedet er ikke syg. Privatfoto Jan Boserup

Forgiftninger hos hunde og katte

Se den komplette oversigt og hvad du gør ved det her…

Giftig mængde

Mængden af af det aktive stof THC variere meget efter hvordan cannabis-planten har været dyrket, efterbehandlingen og hvor længe stoffet har ligget.

Angivelserne her er altså kun circaværdier.

Hashforgiftning kan være dødelig ved 3 g THC pr. kg legemsvægt. Det svarer til ca. 60 gram hash pr. kg. En hund på 20 kg skal altså spise over et kilo for at være i livsfare!

De mange ubehagelige bivirkninger kan dog ses ved en meget lavere dosis. Her svarer det til at en hund på 20 kg. vil blive syg af ca. 1 gram.

Du se den fulde liste over forgiftninger hos hunde og lære om førstehjælp til forgiftninger i den her artikel…

Som hund, kan man dø af hash?

Hunde kan potentielt blive alvorligt syge og i værste fald dø som følge af at indtage cannabis (hash).

Når hunde indtager cannabis (hash), påvirker THC (tetrahydrocannabinol), det primære psykoaktive stof i cannabis, deres nervesystem meget stærkere end hos mennesker. Dette kan føre til en række neurologiske og fysiologiske ændringer. Hunde har en højere koncentration af cannabinoid-receptorer i deres hjerner sammenlignet med mennesker, hvilket gør dem mere følsomme over for THC’s virkninger. Dette kan resultere i en overstimulering af deres nervesystem, hvilket potentielt kan føre til en livstruende nedbrydning af deres kropslige funktioner, herunder nedsat hjertefrekvens, lavt blodtryk og nedsat evne til at koordinere bevægelser. I ekstreme tilfælde kan dette være fatalt for hunden.

ung hund uden voksevaerk foto jan boserup

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Symptomer på hashforgiftning

De mest almindelige tegn på forgiftning med hash/candabis hos kæledyr er nedstemt humør og svaghed i musklerne. De kan dog også kortvarigt blive overgearede og urolige.

Behandling af hashforgiftning

Behandling af hash forgiftning starter med at få hunden eller katten til at kaste mest muligt af stoffet op.

Man giver derefter aktivt kul, der kan binde noget af stoffet ude i tarmsystemet og en masse kunstig væske som drop for at hjælpe kroppen med at udskille stoffet.

Det kan også være nødvendigt til at give Stesolid for at stoppe rystelser og et stof, der kan øge en for lav puls.

julekalender for hund og katte, her med et billede af en kat, der sover ved juletræet

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Akutte sygdomme, Forgiftninger, Forgiftningsliste, Giftige planter, Videobrevkasse


You may also like

Leave a Reply
Kathinka Annuller svar
  1. Hej jeg har en underbo som ryger meget hash. Om aftenen lugter det lidt i min lejlighed. Jeg har en stor killing på 2.5 kg, kan den blive påvirket af det? Mvh Kathinka

    1. Hej
      Jeg vil forvente at katten bliver lige så meget, lige så lidt påvirket af det som dig. Når du kan lugte røgen, vil der være trukket giftstoffer op til jer. I bliver altså udsat for passiv rygning. Jeg kan dog ikke forestille mig af hash-påvirkningen kan være af nogen større betydning.
      At katten er lille betyder ikke noget i den her sammenhæng. Den er ikke mere udsat end du eksempelvis er. Den har jo lunger, der passer til den størrelse og når den trækker vejret flytter den altså tilsvarende mindre giftstof.
      /Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld