Symptomer og behandling af Rævens bændelorm hos hunde

Alle bændelorm har en to-delt livscyklus med en hovedvært og en sekundær vært. Rævens bændelorm (Echinococcus multilocularis) smitter primært ræve, men også hunde, katte og mårhunde er mulige hovedværter.

(Udgivet februar 2014, seneste opdateret januar 2019)

Hovedværterne (også hunde) kan have tusinder af disse bændelorme uden at påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles med afføringen og når disse æg optages af f. eks. rotter og mus bliver smitten spredt til nye ræve og hunde.



Symptomer på Rævens bændelorm hos hunde

Hunde kan have uhyrligt mange bændelorm i tarmen uden at vise et eneste symptom.

Rævens bændelorm (Echinococcus multilocularis) og dens æg er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Andre mere fredelige bændelorm kan af og til ses som små hvide “sesamfrø” eller “riskorn” i afføringen – men ikke altid!

Bændelorm kan dog ses i en afføringsprøve under mikroskop, men Rævens bændelorms æg ligner normale bændelormeæg – man kan altså ikke se forskel.

Hvis der alligevel opstår symptomer hos hunde med massiv infektion, ses:

  • Kvalme og opkast
  • Diarre
  • Nedsat appetit

Og hvis det er rigtig slemt:

  • Vægttab
  • Trist pels
ung hund uden voksevaerk foto jan boserup

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Symptomer på Rævens bændelorm hos mennesker

Mennesker kan smittes gennem kontakt med afføring fra smittede ræve og hunde. Det kan for eksempel ske, hvis du lader dig slikke i ansigtet eller hvis hunden har rester af afføring i pelsen.

Inkubationstiden (tiden fra smitte til første tegn på sygdom) er meget lang – i de fleste tilfælde mellem 5 og 15 år.

Der er endnu ikke set tilfælde i Danmark (januar 2019), som med sikkerhed skyldes smitte her hjemmefra. Én person, som er blevet smittet et andet sted, er død som følge af Rævens bændelorm.

Infektionen er symptomløs i starten. Senere ses:

  • Træthed
  • Mavesmerter
  • Forstørret lever

Nogle tilfælde viser også:

  • Gulsot
  • Feber
  • Blodmangel


Behandling imod bændelorm hos hunde

Hunden skal have en ormekur.

Alt ormekur i Danmark er på recept, så du skal have fat i din dyrlæge.

Fødevarerstryrelsen anbefaler nu at hunde, der færdes frit i naturen eller går på jagt behandles regelmæssigt. Du kan læse den officielle anbefaling fra Fødevarestyrelsen her…

Du kan desuden vaske din hund, hvis du har mistanke om, at den kan have fået ræve-afføring i pelsen.


Foredrag om Echinococcus multilocularis

Her kan du se uddrag af mit foredrag om bændelorm hos hunde.



Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Parasitter, Videobrevkasse


You may also like

    1. Nej, men kan IKKE se bændelormeæg i hundens afføring. De er for små.
      Hvis hunde eller katte har deres egen (mere almindelige bændelorm) kan man nogle gange se led fra bændelormen i afføringen. Det er dog noget helt andet end Echinococcus hos hund.
      Rævens dværgbændelorm (echinococcus) er så lille at man ikke kan se den med det blotte øje.
      /Søren

      1. Hejsa Søren.
        Jeg hører dig sige at du kender til et dødsfald forårsaget af rævens bændelorm og i videoen under fortæller du at vi dør af den..?
        Hvilken del er korrekt?

        Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vise dig nogle billeder og høre din vurdering i forhold til om det kan være den ræve bændelorm du omtaler.

        Hvordan kan jeg gøre det?

        Vh A

        1. Hej Anja
          Jeg har ikke søgt på oplysninger for nylig, men på det tidspunkt var der kun omtalt et enkelt dansk dødsfald af ormen. Borgeren skulle være smittet i udlandet. Det er altså ikke noget, vi har store problemer med. Til gengæld er det mit indtryk, at det er langt værre steder, hvor der er dårligere sanitære forhold.
          Rævens dværgbændelorm er ikke direkte synlige – den er for lille. Det kan altså ikke være den, du har billeder af. Men du må gerne sende hvad du har på post@spoergdyrlaegen.dk
          /Søren

    1. Hej
      Behandling af Rævens dværgbændelhund hos mennesker er en specialistopgave og indlæggelse. Som jeg forstår det, vil man forsøge at fjerne echinococcus-cysterne og stoffer i stil med kemoterapi. Det er under alle omstændigheder, noget du skal snakke med din læge om. DU skal dog være forberedt på at lægen sikkert ikke kan give svar direkte. Det er trods alt en yderest sjælden sygdom i vores del af verden.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld