Min kat er tynd og taber sig mere?

Min hunkat på 12 år har altid været tynd, men er nu begyndt at tabe sig, selvom hun spiser normalt. Kunne det være en sygdom …

(Udgivet september 2013, senest opdateret februar 2021)

Hej!

Jeg har en hunkat på 12 år, hun har altid været tynd, men i begyndelsen af sommeren begyndte hun at tabe sig. Jeg har kunne mærke nogle få knogler på hende før i tiden, men nu kan jeg altså mærke rigtig meget.

Hun har fået orme og loppe-kur i denne uge. Jeg synes hun spiser normalt, da hun har adgang til mad hele tiden. Hun er udekat, så jeg kan ikke se om der er noget galt med hende afføring.

Kunne det være en sygdom?

Skrevet af: Camilla V og katten Mille

Oplyst: Almindelig huskat, 12 år, neutraliseret hun

 

 

En kat er kun undervægttig af sygdom

Som udgangspunkt er ikke aldrig undervægttige med mindre de enten har en sygdom eller er blevet fejlernæret (som ved dyreværnssager). Katte med fri adgang til kattemad, vil aldre være undervægtige.

Derfor er et vægttab for en kat der bevæger sig mere i foråret og sommeren ofte tegn på sundhed, og altså ikke noget du skal forsøge at afværge ved at give ekstra fed mad.

Katte, der har været stille i løbet af vinteren kan sagtens tabe 5-10 % af deres legemsvægt, i løbet af sommeren. Taber katten sig mere end det, vil det være tegn på sygdom. Var din kat tynd i forvejen, bør du selvfølgelig reagere hurtigere.

Hvis en kat samtidig ikke spiser, kan der være ganske alvorlig sygdom til grund. Du kan læse mere om katte, der ikke spiser her…

 

Grundig undersøgelse og blodprøve

Katte der taber sig mere end 8-10% bør undersøges hos en grundig dyrlæge. Det betyder også at nogle sunde katte vil blive undersøgt, men sansynligheden pejer dog på sygdom. Katte der taber sig mere end de 10 % har med stor sansynlighed en sygdom til grund for det.

Når katten spiser normalt, men alligevel taber sig, skyldes det at kroppen enten ikke kan optage næringen eller omsætter den hurtigere end normalt.

Nogle klassike sygdomme med de symptomer er sukkersyge, nyresygdom og forhøjet stofskifte, men der er også andre muligheder.

  • Sukkersyge (meget almindeligt)
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme) (meget almindeligt)
  • Nyresygdom (meget almindeligt)
  • Leverproblemer
  • Svigtende optag af næring i tarmen (malabsorption)
  • Cancer
  • Addisons sygdom (sjælendt)

 

Vil du vide mere om alderdomstegn hos katte, skal du også se min artikel om det her…

 

Øget aktivitet om sommeren

Der behøver dog ikke være noget alvorligt galt. Det er faktisk meget normalt, at katte taber sig hen over sommeren. Dagene er længere, der er meget bytte at jage og meget at gå på opdagelse efter. Alt den ekstra motion kan godt give vægttab.

Hvis katten i øvrigt virker glad, drikker normalt og ikke sover mere end ellers, er der en god chance for, at katten er rask.

Dog med en kat i Milles alder, vil jeg være noget mere opmærksom. Derfor anbefaler jeg en undersøgelse.

 

Katten kan have orm …men det er ikke grunden

Det er bestemt ikke usædvanligt, at en aktiv udekat har orm. Det er langt fra altid, det giver dem problemer, og mange lever formentlig i fred med en orm eller to.

Katten har også et immunforsvar, der holder nogle af ormene væk.

Vil du være mere sikker, kan du bede din dyrlæge undersøge en afføringsprøve. Dog er det højst usansynligt, at orm vil give noget videre vægttab hos voksne katte.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Hormonsygdomme, Kat, Kattesygdomme, Pasning og pleje


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld