Hvordan skifter jeg til en anden dyrlæge?

Hvordan skifter jeg til en anden dyrlæge?

Jeg er flyttet og vil gerne skifte til en anden dyrlæge. Hvordan gør jeg det…

(Udgivet februar 2012, senest redigeret januar 2019)

 

Jeg har 2 dejlige katte, som næsten aldrig er syge. Den ene havde et stort sår på ryggen for nogle år siden.

Han var i behandling hos dyrlægen og kom sig hurtigt. Ellers har de været sunde.

Nu er jeg flyttet til Holstebro og skal have fundet en ny dyrlæge.

Hvordan skifter jeg til en ny dyrlæge? Skal journalen sendes videre eller skal jeg selv have den med? Og skal jeg have noget bestemt med til den nye dyrlæge?

Skrevet af: Malene Andersen



At skifte dyrlæge

Det er en god ide at tage vaccinationsbogen og oplysninger om kattenes ID-mærkning med til den nye dyrlæge.

Det nye sted vil de oprette en ny journal og taste de informationer ind, der står i vaccinationskortet: Alder, ID-mærkning, vaccinationsstatus og den slags.

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke har de oplysninger, kan man godt oprette en journal alligevel

Dyræge kan også hund chip-nummeret op i Dansk Hunderegister. Der kan man dog ikke se vaccinationsstatus eller historik om sygdomme.

 

Dyrlægen skaffer selv oplysningerne

I de tilfælde hvor den nye dyrlæge skal bruge oplysninger om tidligere behandlinger, medicinering og diagnoser, skaffer vi dem normalt selv.

Din nye dyrlæge ringer simpelthen til din gamle dyrlæge og får tilsendt journal, blodprøver, røntgenbilleder og den slags direkte. Den slags er for det mest kun nødvendigt, hvis I er igang med en aktiv behandling eller kattene får medicin for kroniske problemer.

 

Intet centralt journalsystem

Der findes (endnu) ikke noget centralt register eller journalsystem, og der er mig bekendt heller ikke noget under vejs. Det skyldes at dyrlægebranchen er et privat erhverv og dyrlægerne i princippet er i konkurrence.

Der er på det seneste kommet nogle dyrlæge-kæder til som VetFamily og AniCura og det er muligt, at de på et tidspunkt laver et centralt journalsystem.

Indtil videre skal du dog blot henvende dig til den dyrlæge, du ønsker at bruge, og lade dem om opgaven.

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

Leave a Comment: