Grønlige sædpletter fra spidsen af penis hos Westi?

Grønlige sædpletter fra spidsen af penis hos Westi?

Min westi hund har nogle utroligt ulækre grønlige sædpletter fra spidsen af sin penis. Går det væk af sig selv, eller er det normalt …

 

Vores westi Anton blev et år 4. juni og det er en fantastisk hund.

Dog er det ved at være ret ulækkert at han pletter UTROLIGT meget fra tisemanden.

Han er ikke opstemt i den forstand at han har penissen ude, men der er meget meget ofte en “grønlig” sædplet på spidsen af hans penis.

Er det normalt? Er der noget man ka gøre ved det? …og er det noget, som går væk med tiden?

 

Indsendt af: Anette Kiil G Andersen

Oplyst: Hanhund, Westi 1 år

 



 

Normalt flåd fra penis

Det er helt normalt for en hund i den alder. Han er blevet kønsmoden og er begyndt at producere sædceller og sekret fra prostata (blærehalskirtlen).

Der samler sig også urinrester ved spidsen af forhuden, når han urinmarkerer. Alt dette kan dette samle sig under forhuden og give det flåd, du ser komme fra tissemanden.

Flådet vil ofte være grønt eller gulligt uden at det dog er tegn på betændelse.

 

Forhudsbetændelse hos hund

Af og til går der betændelse i slimhinden på tissemanden eller i forhuden. Det vil svie og klø meget, så hunden vil begynde at slikker sig overdrevet. I det tilfælde skal der antibiotika til, men indtil da kan du klare dig med almindeligt rens.

 

Rens af flåd fra tissemanden

Du kan købe forhudsrens hos dyrehandlere eller dyrlægen, eller du kan bruge lunket vand. Der er lidt forskel på hvor svært det er at holde nede, men det forsvinder ikke af sig selv. Nogle hunde vil dog være mere omhyggelige med selv at fjerne det, så man ikke ser det.

De mere simple tilfælde kan holdes nede ved blot at tørre ham ved forhuden med et stykke køkkenrulle.

 

Forhudsrens

Er det i perioder sværere at få has på, kan du bruge specielt forhudsrens, som skal sprøjtes op under forhuden.

Er det rigtig slemt kan du bruge 1:10 fortyndinger af brintoverilte eller klorhexidin, og er der gået rigtig betændelse i forhuden, skal der også antibiotika til.

I langt de fleste tilfælde vil flådet stoppe når/hvis en hund bliver kastreret.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

(2) comments

Astrid

Er det noget man skal forvente vil fortsætte hele hundens liv, eller stopper det med at komme når hunden kommer over “puberteten”?

Reply
    Søren Drimer Pejstrup, dyrlæge

    Det er kommet fordi hunden er blevet kønsmoden og vil være der så længe en producerer sædceller. Så ja, de grønlige sædpletter vil være der hele hundens liv. Så længe han ikke er kastreret i hvert fald. /Søren

    Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: