Røgforgiftning hos hunde og katte: Symptomer og behandling

Der dannes et væld af giftige stoffer ved en ildebrand: Kulilte, cyanid, formaldehyd, en række syreforbindelser og meget andet. Dertil kommer en mikropartikler af sod og så selvfølgelig varmen.

(Udgivet maj 2011, senest opdateret februar 2019)

Det umiddelbart akutte og farlige ved at indånde røg fra en ildebrand er kulilte og cyanid.

For kæledyr der har været tæt på en ildebrand er brandsår og varmeskader dog også et stort problem. Især er halsen og luftrøret følsomt for varmeskader.

Giftmekanisme

Røgforgiftning er i første omgang usynligt udefra, da det går ud over blodet og symptomerne udvikler sig først senere hen.

Brandsår er direkte synlige og har et mere langsommeligt forløb. Varmeskader fra for eksempel at have indåndet varm røg er noget mere udfordrende at diagnostisere og behandle da de sidder ned i halsen og luftrøret.

Så vidt vi ved findes der ikke vokseværk hos hunde. Hunden på billedet er ikke syg. Privatfoto Jan Boserup

Forgiftninger hos hunde og katte

Se den komplette oversigt og hvad du gør ved det her…

Kulilte binder sig i blodet

DU har helt sikker hørt om CO2 (kuldioxid), som blandet kommer fra udåndingsluft og afbrænding af forskellige materialer og brændstof. Der findes også en forbindelse, der bare hedder CO (kulilte / kulmonooxid eller svarende til ”CO1”).

I ildebrande, der ikke har adgang til ilt (O2) nok, dannes der store mængder kulilte.

Når kulilte bliver indåndet, binder det sig til de røde blodlegemer (eller rette til hæmoglobinet i dem), der ellers skal tranporterer ilt rundt i kroppen. Kulilten binder sig så stærkt i blodet at ilten bliver skubbet væk og bliver ikke transporteret med rundt i kroppen.


Symptomer på røgforgiftning

Symptomer på røgforgiftning hos hunde og katte kommer primært fra luftvejene. Det vil sige hovedsageligt besværet vejrtrækning, men kan også være andre symptomer på iltmangel og forgiftninger i blodet. Disse vil typisk vise sig som tegn fra forstyrret hjernefunktion.

  • Hurtig eller gispende vejrtrækning, eller
  • Hivende og besværet vejrtrækning
  • Kraftig og hvæsende hoste
  • Blå eller lilla slimhinder
  • Opkast

Desuden tegn på påvirkning af hjernen ved systemisk forgiftning:

  • Uro
  • Forvirring
  • Svækkelse
  • Bevægelse/gang som en fuld
  • Besvimmelse
  • Kramper
  • Koma
ung hund uden voksevaerk foto jan boserup

Spørg Dyrlægen

…for dyrenes skyld

Giftig dosis

Det giver ikke mening angive et bestemt mængde røg eller bestemt tidsrum, der er mere giftigt end andet. Man kan ikke se, lugte eller føle kulilte, og der er ingen umiddelbart måde at måle hvor meget kæledyret har indåndet.

Dertil kommer at ingen ildbrande er ens. De varierer enormt med hvad der brænder, hvor varmt det er og hvor lidt ilt, der er tilstede. Selv inde i den samme ildebrand kan røgen variere meget.

Din dyrlæge kan måle hvor meget kæledyret har taget skade ved at måle stoffet methæmoglobin i blodet:

  • < 10 % giver ingen kliniske tegn
  • ca. 30 % giver hivende hurtig vejrtrækning og afkræftelse
  • > 50 % er livstruende


Behandling

Den vigtigste og mest effektive behandling er at give 100 % rent ilt.

Mennesker får en maske på, på brandstedet, men hvis dyrerne ikke vil tolerere den, kan man også lægge en slange (tubus) i halsen. Meget lig det man gør ved almindelige narkose.

Man kan også give astma-medicin for at udvide bronkierne i lungerne, så dyret bedre kan optage ilten og får lettere ved at trække vejret.

De væske udtrædninger (ødemer), der opstår i halsen og lungerne kan også behandles med binyrebarkhormoen. Det øger dog risikoen for at der går infektion i brandsår, men det kan være nødvendigt for at sikre vejrtrækningen.

Prognosen er god hvis dyret bliver indlagt før der viser sig symptomer med vejrtrækningen. Prognosen er fortsat god for patienter med symptomer, hvis blot disse ikke bliver værre den første dag.

Så vidt vi ved findes der ikke vokseværk hos hunde. Hunden på billedet er ikke syg. Privatfoto Jan Boserup

Forgiftninger hos hunde og katte

Se den komplette oversigt og hvad du gør ved det her…

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Forgiftninger, Videobrevkasse


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld