Overtagelse af killing på 9 uger

Vi overtager en killing på 9 uger. Hvordan kan vi give den, den bedste opvækst? …

Vi skal have en killing og det er sådan at familien nu beder os om at tage den tidligere end den 12 uge den vil være 9 uger når vi får den.

Den spiser og drikker selv nu her i 8 uge så mit spørgsmål er hvilke forholdsregler skal vi tage for at killingen får den bedst mulige opvækst hos os?

Vi har haft kat før dog aldrig en killing.

Indsendt af: Maj-Britt Pedersen

Oplyst: 8 uger, almindelig huskat, hun

 

Overtagelse af killing under 12 uger

For det første er det vigtigt for mig at pointere, at det er i direkte strid med loven, hvis killingen stadig har sin moder eller kuldsøskende at være sammen med. Den bedste start, killingen kan få, er at være sammen med familien til den er gammel nok.

Hvis moderen enten ikke gider killingen eller måske ikke er der mere, er situationen lidt en anden. I det tilfælde er der ikke så meget at stille op.

I så fald er socialisering den vigtigste opgave og når I ikke har haft killing før, vil jeg meget anbefale jer en tur på biblioteket og låne en bog om emnet.

Jeg kan give dig hovedtrækkene, men emnet er omfattende, og hvis I gør det rigtigt, kan I skabe en kat med en langt mere harmonisk personlighed for resten af kattens liv.

 

Socialicering i trygge rammer

Grundideen er at katten skal møde så mange “farlige” ting i en ung alder og i trygge rammer, for bedre at kunne håndtere dem senere hen.

Du skal regne med at introducere 3-5 nye ting om ugen i en periode. Det kan f.eks. være støvsugeren, musik, gæster, børn, hunde, transportkassen osv.

Håndtering er et andet vigtig område, der skal trænes. Især hvis du har mindre børn, er det vigtigt, at katten bliver vant til at blive håndteret. Den skal lære at sige fra på en fornuftig måde, men skal samtidig kunne bæres og flyttes uden problemer.

Det kan også være fornuftigt at øve håndtering af kløerne, ørerne og munden. Det gør i hvert fald mit arbejde som dyrlæge nemmere, og I kan selv bedre undersøge katten og klippe kløer, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags


You may also like

Leave a Reply
  1. Loven giver IKKE fripas i situationen “hvis moderen ikke gider killingen mere” sådan som du nævner – det er stadig lige ulovligt at lade den flytte hjemmefra. Afvisning fra moderen er en del af killingens opvækst, og mange mødre svinger fra at afvise kontant til at kalde og opfordre til at die indenfor få timer.

    1. Hej Susanne
      Jeg kan godt se at jeg har udtrykt mig unøjagtigt. I nogle situationer er moderen ikke i stand til at tage sig af killingerne. Hvis hun for eksempel er taget for tidligt fra sin egen mor, kan hun mangle nogle færdigheder og i nogle tilfælde være direkte farlig for killingerne.
      Uden at vide om sammenligningen holder rent fysiologisk, synes jeg at det kan ligne en slags fødselsdepression, hvor hormonerne ændre moderens humør så meget, at det mindst dårlige af to situationer er at skille hende fra killingerne.
      Det er selvfølgelig altid en vurdering fagpersoner tager og ikke noget, man gøre fordi det er mest praktisk som ejer.
      Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld