Min kat er tynd. Hvad kan jeg give hende?

Min kat er tynd. Hvad kan jeg give hende?

Min perserkat er blevet meget tynd. Kan jeg give kosttilskud eller noget andet til at supplere kosten…

 

Hej.

Jeg har lige fået to katte tilbage som jeg og min eks havde sammen.

Dengang (5 år siden) var hun også meget tynd. Dette er hun endnu efter jeg nu har fået dem.

Hun er ca. 11 år og rød perser af race. Kan jeg give kosttilskud eller andet at supplere kosten med?

 

Indsendt af: Maria Lazzarotto

Oplyst: Perserkat, 11 år gammel, hunkat

 



 

Tynd kat og næring

Når en ældre kat bliver pludselig bliver meget tynd, tænker jeg først og fremmest på sygdomme end på ændret foder.

Jeg mener altså det er vigtigere at få katten grundigt undersøgt fremfor at prøve at løse problemet med mere næring.

Man kan prøve med “critical care” eller killingefoder, men ofte vil det blot være at trække pinen ud, før man finder foklaringen.

 

Voksne katte bliver ikke tynde af orm

I modsætning til hvad mange tror bliver katten næsten ALDRIG tynde af at have orm. Orm kan godt påvirke små killingerne, men er kun et problem for voksne katte hvis de har helt enormt mange.

Er orm en bekymring kan du drøfte det med din dyrlæge og du kan eventuelt lade en afføringsprøve undersøge. I nogle tilfælde kan man også “blot give en ormekur” for at være sikker.

Personligt synes jeg dog ikke man skal give en masse medicin som med sandsynlighed løser problemet, uden at have en diagnose.

 

Årsager til at en kat bliver tynd

De to årsager jeg ser hyppigst hos katte en den alder er nyreproblemer og forhøjet stofskifte. Den ene er mere alvorlig end den anden, men begge kan håndteres og vi kan give katten et godt liv i længere tid, hvis det bliver opdaget i tide.

Andre alvorlige diagnoser, der kan gøre at kattene bliver tynde er cancer, katte-aids, tarmlidelser og miljø-stress.

Nogle af disse kan håndteres, hvis man angriber dem korrekt. Andre som cancer, kan være svært at gøre noget ved, men i mange tilfælde kan vi med den rette tilgang give kattene et godt liv, frem for at lade dem “gå til”.

Samlet synes jeg, det er meget vigtigt at få sådan en kat undersøgt hos en katte-dygtig dyrlæge, og hvis årsagen ikke er direkte synlig også få kørt en blodprøve og eventuelt en urinprøve.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!