Hvad er resistens og hvordan kan det opstå?

Hvad er resistens og hvordan opstår resistente bakterier

Jeg fortæller lidt om hvad resistens er og hvordan resistente bakterier opstår. Jeg fortæller hvorfor antibiotika i for lave doser, har større risiko for at give resistens end hvis det bliver givet i højere doser.

(Udgivet december 2011, senest opdateret januar 2019)

Jeg kommer med en kommentar til programmet Kontant på DR1. De sendte nemlig en udsendelse om dyrlæger i tirsdags d. 29. november 2011. Programmet er efter min mening lidt sjusket lavet og jeg vil gerne prøve at nuancere billedet lidt.

 



Resistens betyder modstandsdygtighed

Resistens betyder i sin enkelhed modstandsdygtighed.

Når ordet bliver brugt om bakterier, mener man, at bakterien er modstandsdygtig overfor en eller anden type antibiotika.

 

Antibiotika i for lav dosis eller for kort tid

Hvad er resistens? Når de stærkeste bakterier overlever og får muligheder for at dele sig kan de med tiden blive resistente.Giver man antibiotika i for kort tid eller i for lav dosis, slår man kun nogle af bakterierne ned. De svageste bakterier bukker under først, mens de stærkeste overlever og kan blive til flere. De stærkeste bakterier kan bedre klare antibiotikaen og den egenskab kan de give videre til næste generation.

 

Resistente bakterier

Efter flere generationer er alle de svageste bakterier væk. De stærke, der er tilbage, er i stand til at håndtere antibiotikaen og er nu resistente.

Julefoto-konkurrence

Læg din hund eller kats bedste julebillede på Facebook og deltage i julekonkurencen. Præmien er en samling merchandise, som jeg har samlet ind i løbet af året. Vinderen bliver fundet til jul 2011.

 

DR1 Kontant

Programmet var delt op i 3 dele, med 3 forskellige sager. Og det ligger på nettet, så du kan ses det, hvis du vil. Klik her… (opdatering: programmet er ikke længere aktivt)

 

Dyrlægekritik: Arbejdsplads vs. erfaring.

I første del tager programmet en hund med til 2 forskellige dyrlæger og sammenholder de oplysninger de får fra de 2 dyrlæger. De kritisere den første dyrlæge for at give forket vejledning.

Det undrer mig, at de tager dyrlægens ord på KU som den gældende sandhed. De nævner ikke noget om dyrlægernes arbejdserfaring eller baggrund. De tager blot det sted dyrlægen arbejder som garant for sandheden i dyrlægens udsagn.

I princippet kan dyrlægen på KU have været en studerende, som det ofte er, første gang man tropper op med en patient på universitet. Alligevel bruger programmet udsagnet som basis for at kritisere en anden dyrlæge.

De burde have opsøgt en specialiceret dyrlæge på det specifikke område. Det er usagligt og dårlig journalistik.

 

Forkert parasit: Mider og hjerteorm

I programmet snakker de også om en Rottweiler, der led af blodmangel (non-regeneratic anæmi). Dyrlægen i programmet nævner hjerteorm, som en mulig forklaring til diagnosen. Miden, der bliver vist i programmet er ikke en hjerteorm og miden kan ikke være årsagen til hundens blodmangel.

Kontant kritiserer dyrlægerne for at have lavet en for dyr udredning uden at kunne behandle hunden og for ikke at vide hvad den fejler. Det er for ringe at redaktionen ikke selv har forstået problematikken eller årsagssammenhængen, men alligevel kritiserer parterne i sagen.

Det er for ringe research.

 

Jeg er også almindelig forbruger

Jeg ser selv programmet som almindelig forbruger, for jeg har også brug for håndværkere og løbesko. Områder jeg er lige så blank på, som mange sikkert er på dyrlæge-området. Nu rammer de altså blot et område, jeg kender til. Nu kan jeg så pludselig se fejlene og manglerne i programmet, og bliver bekymret for, om deres dækning af andre emner har det samme lave niveau.

Jeg synes det er irriterende og ubehageligt at et program, der slår sig op på at tale de forsømte forbrugeres sag og på at skulle afsløre fejl, selv laver så (for fagpersoner) åbenlyse fejl. Det er også bekymrende at de behandler emnerne så sjusket.

Jeg vil anbefale at alle tager Kontants udsagn med en hvis ro og overvejer, om der kan være dele om emnet, programmet ikke har fremlagt.

 

For min egen regning

Jeg kender ingen af de dyrlæger, der bliver omtalt og jeg kan ikke sige noget om problemstillingerne i de enkelte sager.

Det er ikke kun fordi jeg selv er dyrlæge, at jeg bliver stødt over programmet. min irritation skyldes mere måden programmet er udformet på og den usaglige og unuancerede måde, de behandler emnerne på.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

(2) comments

susanne clemmensen

killinger.
hejsa. jeg har 2 killinger på 8 uger. De er begge gode til at gå i bakken men , hvis de ser en dyne skal der tisses eller laves afføring på den. Det er mega ulækkert, hvordan vænner man dem af med det?? Med venlig hilsen Susanne

Reply
    Søren Drimer Pejstrup, dyrlæge

    Hej Susanne
    Du kan lukke døren eller lægge plastikposer ud over sengen. Der er noget i være lugt og sved katte godt kan lide. Det lugter altså som et godt sted at tisse.
    Din kommentar har ikke så meget med videoen at gøre. Du er meget velkommen til at stille spørgmål i brevkassen i stedet, hvis ikke det direkte har noget med videoen at gøre.
    mvh Søren

    Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: