Hundelort på gaden - Her er hvad du giver din nabos hund

Hundelort på gaden – Her er hvad du giver din nabos hund

Din hunds efterladte hundelort kan smitte med sygdomme, der endnu ikke har givet din egen hund symptomer.

Din hunds efterladte hundelort kan smitte med sygdomme, der endnu ikke har givet din egen hund symptomer.

(Udgivet i 2015, senest opdateret februar 2019)

De 3 sygdomme, jeg har valgt ud til kampagnen, er:

  • Hjerteorm – også kaldet hjertelungeorm
  • Spolorm
  • Parvovirus-diarre

 

Hjerteorm smitter via snegle

Hjerteorm forekommer almindeligt i og omkring de store byer. Larver fra hjerteormen kommer ud med afføring, bliver optaget af en snegl og smitter en ny hund (eller ræv), når seglen bliver spist.

Hoste er det mest almindelige tegn på hjerteorm, men parasitterne kan smitte længe uden at give symptomer. Din hund kan altså smitte andre, uden at du ved det.

 

Spolorm er den hyppigste tarmparasit

Spolorm er den hyppigste tarmparasit hos hunde i Danmark, og den er meget almindelig at finde hos hvalpe. Hvalpene bliver smittet af deres mor, som f.eks. tidligere er blevet smittet fra en anden hunds afføring.

 

Parvovirus-diarre: Dødelig hundevirus

Næsten hvert efterår har pressen historier om en dødelig hundevirus, der spreder sig. De fortæller om, hvordan hvalpe dør efter at have fået voldsom og blodig diarre. Også selvom de har været indlagt og fået den bedste behandling på et af dyrehospitalerne.

Virusinfektionen kan ramme alle hunde, men vi ser den oftest hos hvalpe, der endnu ikke er blevet vaccineret.

Hunden får smitten fra en anden hunds afføring, og infektionen er livstruende.

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

Leave a Comment: