Er modellervoks giftigt for hunde?

Er modellervoks giftigt for hunde?

Dyrlægens videoblog 08 (The vets vlog) - Er modellervoks giftigt for hunde?

Mon din hund afføring bliver regnbuefarvet, hvis den spiser modellervoks? Er det overhovedet giftigt for hunde?

(Udgivet december 2010, seneste opdateret januar 2019)



Er modellervoks giftigt for hunde?

Jeg er på facebook blevet spurgt om modellervoks er giftigt for hunde og hvad der sker, hvis de spiser meget af det. Jeg havde fat i Steadlers danske kontor og de kunne fortælle mig at det primært består af syntetisk voks og parafinolie.

Det er heldigvis ikke særlig giftigt. Det er blevet tilføjet til forgiftningskataloget på hjemmesiden.

 

Modellervoks (parafinolie, glycerin og syntetisk voks)

Modellervoks er farverigt, lugter spændende og kan måske minde om mad. Modellervoks lavet af parafinolie, glycerin, syntetisk voks, kalk og farver.

Det er lavet til børn og derfor i sig selv forholdsvis ugiftigt. Dog kan det godt give noget ubehag for dyret, hvis det spiser en stor mængde på én gang.

 

Giftmekanisme

Både parafinolie og glycerin bruges normalt til at løse hård mave og hjælpe afføringen. I høje doser, kan det give diarre. Det er i sig selv ikke giftigt, men virker smørende. Voks passerer ufordøjet igennem tarmsystemet. Den største bekymring for vokset vil være, om det klumper sammen og giver stop i passagen.

 

Symptomer på modellervoksforgiftning

Symptomerne er egentlig mere et udtryk for naturlig fysiologisk reaktion på stofferne frem for regulær forgiftning. Ved indtag i store mængder kan man se:

  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Diarre.

 

Giftig dosis

Det er ikke undersøgt, om der findes nogen egentlig dosisgrænse for modellervoks. Dog er indeholdet af både parafinolie og glycerin så lavt, at selv mindre hunde formentlig ville kunne spise 100-200 g uden at få symptomer.

 

Behandling af modellervoksforgiftning

Ofte vil der ikke være behov for nogen. Normal passagetid for tarmen er 12-24 timer, og det vil være fornuftigt at holde øje med om modellervoksen kommer ud igen.

Hvis hunden får tynd mave eller kaster op, kan det være fornuftigt at faste hunden en halv til hel dag. Hvis hunden får feber, virker trist eller har ondt, er der behov for medicinsk behandling.

 

En video om Hot Spot

Jeg meddelte for noget tid siden at jeg ville lave en video om hot spots. Jeg nåede aldrig så langt. Det skete pludselig en masse ting oven i hinanden. Undskyldninger er der nok af. Videoen er færdig nu og ligger allerede på youtube.

Lad mig endelig vide, hvad du synes!

 

Forvirring om chipmærkning

Det har været noget forvirring om regler for chipmærkning i forbindelse med udlandsrejse. Jeg er har i hvert fald fået flere spørgsmål i den retning.

Jeg fået tilsendt en eu-forordning. Overgangsordningen slutter i 2011. Det betyder altså, at hvis du vil have din hund eller kat med til udlandet næste år, skal den have en chip.

Se de nyeste og opdaterede regler i video om udlands rejser!

 

En video om trykmåling i øjet

Jeg har en kollega ved rigtig meget om øjensygdomme hos dyr. Han har også lagt nogle videoer på YouTube. Han har f.eks. én, hvor han viser, hvordan man måler tryk i øjet.

Nogle former for øjenbetændelse og andre sygdomme kan nemlig give højt tryk i øjet. Det er også det man kalder glaucom eller grøn stær.

 

Gratis dyrlægebrevkasse

Næste projekt for hjemmesiden er en større teknisk gennemgang. Det bliver ikke noget du kan se så direkte, men det skal gøre siden lettere for mig at vedligeholde. Det skal gøre den lettere at finde på Google.

Det mest tydelige bliver at spørgeside bliver lavet om til et forum i stedet for den ene lange tråd, der er nu. Det burde også gøre den del mere overskuelig. Det skal jeg nok fortælle mere om.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!