maj 6

0 comments

Min hund lugter meget af gammel hund?

Min hund lugter meget af gammel hund. Så meget at omgivelserne bemærker det. Han er en del i vandet, men jeg bruger ikke shampoo…

Min schæfer på 5 år er begyndt at lugte af “gammel hund”. Synes godt at hunde må lugte som hund …men omgivelserne er begyndt at bemærke det.

Han er en del i vandet, ikke så salt. Han får godt tørfoder med rester af og til. Drikker ikke så meget vand, som jeg kunne ønske, men for ham er det nok.

Bliver striglet regelmæssigt. Han er ude det meste af tiden. Har hundegård på 242 m2 i en hal. Får en del frolic. Han er ok renlig osv.

Kunne det evt. være analkirtler der er stoppet?

 

Skrevet af: Henrik Petersen

Oplyst: 5 år gammel schæferhund, han

 



Forskellige årsager til dårlig lugt

Det kommer selvfølgelig an på, hvad gamle hunde lugter af for dig, men analkirtlerne er en oplagt mulighed.

Sekretet i analkirtlerne lugter ofte som dårlige afføring eller stærkt af fisk. Hvis der er betændelse i, kan det lugte mere råddent. Det kan godt være det, du lugter. Hunde kører ikke altid på numsen, når de har problemer med analkirtlerne.

 

Infektioner i huden og ørerne

Den mest oplagt forklaring er dog nok en ubalance i hunden flora på huden. Uden at jeg kender din hund, er schæferhunde en racer, der er kendt for netop det.

Forskellige typer af svampeinfektioner og bakterier, kan give lugt. Det kan f.eks. være surt, sødt eller gæret.

Der behøver ikke være sår eller udslæt eller være tale om direkte allergi.. Skæleksem (seborrhoisk eksem) er for eksempel mere generel i huden og kan også godt ændret pelsens lugt.

Ørerne og poterne kan også lugte af forskellige ting: Popkorn, surt eller betændt. Faktisk er især ørerne ofte en grund til at at folk bemærker, at deres hund lugter.

 

Tandsygdomme er almindelige

Tand- og tandkødssygdomme er en af de mest hyppige årsager til problemer hos hunde. Bakterier på tænderne og i tandkødet kan give en skala af forskellige lugte. Ofte ret ubehagelige. Især er paradentose-bakterier lugtende.

Ofte vil lugten dog være mere betændt eller rådden i karakteren en bare “gammel hund” eller “gammelt tæppe”.

Paradentose (eller de begyndende forstadier i tandkødet) lugter ofte meget grimt. Jo værre det bliver, jo værre vil det lugte. Sygdommen skyldes bakterier i tandkødet og ned langs siderne af tænderne. De bakterier lugter meget.

Ofte ser jeg de første problemer i 4-6 års alderen. Det kan passe meget godt på din hund. Nogle steder tilbyder man tandeftersyn gratis eller til nedsat pris. Det kunne måske være noget for dig.

 


Tags


You may also like

Borrelia (og andre sygdomme) din hund kan få fra flåter

Min hund nyser indad og så ud igen – Er det reverse sneezing?

Leave a Repl​​​​​y

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Direct Your Visitors to a Clear Action at the Bottom of the Page

E-bog for hundeejere... 

Få simple tricks til en bedre hverdag