Hård og rund mave hos kat?

Hård og rund mave hos kat?

 

Hej dyrlæge 🙂

Jeg har 3 katte, og jeg har spørgsmål til hver af dem, saa starter bare fra en ende af.

1) Jeg har en hunkat på knap de 10 år, hun er stereliseret, hun virker glad og tilfreds, dog meget stille og rolig, men hun har en del “fedtknuder” på maven, nogle af dem er hårde, andre blødere, men det gør ikke ondt på hende, når man ligesom trykker og massere, – kan det være noget alvorligt?

2) Jeg har ogsaa en lille hun killing, på ca et halvt år, hentede hende sammen med nr 3) kat, som kommer nedenunder, på en gård, hvor de sagde til mig at hun var 12 uger gammel, og det er jeg sikker på at det var hun nu altsaa ikke, hun var kun en max 10 cm i højden, stadig meget “buttet og hvalpet”, og de blå øjne, var heller ikke helt forsvundet, men ja, nok om det, – hun har nogle små “fedtknuder eller.. blæver, på sin mave, det er ikke meget, hun blinker ogsaa en del nogle gange, som om hendes øjne er ireterret, men der er intet at se, hverken smuds, væske, rifter, det kommer ofte når hun har været i kattebakken, måske pga af støvet? men kan det være noget slemt, både med fedtknuderne og øjenene?

3) Den sidste kat, er en hankat på ca et år, ham fik jeg vac, kas, øremærket, sundhedstjekket, ja det hele her i marts mdr, og der var overhovedet ingenting i vejen med ham, men han er begyndt nu at have en meget hård og rund mave, næsten som om at han har slugt en lille ballon, eller er gravid, og han har ogsaa nogle af det “fedtknuder” eller blæver på maven, tæt ved bagbenene,
+ han kan ogsaa nogle gange hoste lidt, måske en gang hver 3-4 uge,1 host om dagen, sådan en hul hoste, ogsaa bliver man jo lidt bange for om han har slugt et eller andet, og er ved at blive kvalt, men saa går der 2 sek, saa er det væk, og han smiler og miaver glad igen. Han er ogsaa meget, meget livlig og nærmest hyperaktiv om natten, ødelægger ting, og er meget opmærksomheds krævende.. Det skal saa lige siges at han har noget siameser i sig, man er det noget man kan gøre noget ved, både hans krudt i ‘røven’, og hans runde/hårde mave, og fedtknuderne?

– De har allesammen fået ormekur i pilleform i jan, da jeg opdagede bændelorm, og saa igen i starten af marts, da der var spoleorm i afføringen, og lidt i noget opkast, og saa IGEN i starten af maj, hvor jeg fandt opkast med lidt tyndt blod i, fyldt med spoleorm, og der fik jeg saa et andet præperat end piller, fik noget der skulle drypes i nakken, for det sagde dyrlægen at det var stærkere end pillerne. – Jeg har ikke fundet flere orm end til videre, og jeg tjekker deres bæ regelmæssigt. – Men synes bare det er lidt underligt, da alle 3 katte er indekatte, og når de har fået behandlingen før, hvordan kan de saa blive ved med at komme tilbage? Og jeg har efter alle gange vasket dyner, puder, betræk, skoldet vand og foderskåle, vasket kattebakkerne you name it..

Håber du kan hjælpe mig lidt, for vil selvfølig gerne gøre det bedste for mine små baby’s 🙂

 

 

Hej

Ad 1: Fedtknuder er forholdsvis sjældne hos katte, så jeg er bekymret for om det kan være noget andet. Hvis det sidder på maven er den største bekymring om det er brystkræft.

Ad 2: Fedtet kan være almindeligt killinge-fedt. Det er i hvert fald ikke unormalt, men jeg kan ikke afgøre det uden at se katten. Irritation i øjnene hos killinger skyldes ofte enten forkølelse eller infektion med clamydia/mycoplasma-bakterier. Begge dele kan behandles med antibiotika. Men du har ret: Støvende kattegrus, kan også gøre det. Prøv evt. at skifte det ud.

Ad 3: Igen kan det, du beskriver, lyde som killinge-fedt. Oppustet mave og hård afføring kan komme af forskellige årsager. Det kan f.eks. være fordi han drikker for lidt eller ikke får foder med nok fiber. Prøv f.eks. Royal Canin Intestinal eller Hills I/D i en periode.

Indvoldsorm er ikke altid direkte synlige i afføringen. Nogle gange kan man findes ormenes æg under mikroskop. Der kræver at du afleverer en afføringsprøve til din dyrlæge.

Mvh Søren

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

Leave a Comment: