Har min hund epilepsi, når den ikke har kramper?

Har min hund epilepsi, når den ikke har kramper?

Jeg har en samojede på 3 år. Hun har fået diagnosen epilepsi, jeg er ikke dyrlæge, men tvivler på denne diagnose grundet hendes anfald som ikke ligner epilepsi.

(Udgivet april 2015, senest opdateret januar 2019)

Mika har haft 3 anfald i alt. To i juni og et her i oktober. Alle hendes anfald er kommet mens hun var ude og gå. Første anfald viste sig ved at hun pludselig besvimede og var væk i 4-10 sek, da hun kom til sig selv kunne hun ikke kende mig, men det gik hurtigt over og hun gik pænt hjem.

Andet anfald kom også på en gå tur, der klappede hun ‘bare’ sammen men var ved fuld bevidsthed.

Tredje anfald kom da hun var ude og gå, jeg kaldte på hende og hun kom som hun har lært, men gik så rundt om mine ben, jeg troede hun gik på plads, men hun blev ved med at gå rundt om mine ben (som en kanin med drejesyge) da jeg stoppede hende faldt hun sammen.

Hun er tjekket i juni med røntgen af lunger og hjerte, hjertescanning, EKG, udvidet blodprøver og CT-scannet og alle prøver i juni var flotte.

Hun fik taget udvidet blodprøver igen her i noveber i forbindelse med hendes tredje anfald, samt afleveret afføringsprøver for 3 dage, som er tjekket for lungeorm mv. Blodprøverne var igen fine og der var intet i afførringsprøverne.

Søren har du oplevet noget ligende? Min mavefornemmelse siger at det ikke er epilepsi, men jeg er ikke dyrlæge.

Mika har ikke haft kramper på noget tidspunkt, hun er i god form og løber agility uden anfald. Mit spørgsmål er, hvad tror du det kan være?

Venlig Hilsen Mie Larsen.



Klassisk tegn på epilepsi hos hunde

Jeg giver dig fuldstændig ret i, at det ikke umiddelbart lyder som epilepsi, men sygdommen kan optræde på virkeligt mange måder, så jeg kan ikke udelukke at det som forklaring.

Dog kommer epileptiske andfald næsten altid sammen med søvn eller hvile eller i hvert fald lige efter. Alderen passer meget godt for vi ser (næsten) kun epilepsi hos hunde mellem 6 måneder og 5-7 år.

Ved helt klassisk primær epilepsi vil alle prøver og undersøgelser (inklusiv CT- eller MR-skanning af hovedet) være normale, så det passer også meget godt på din hund.

Der er dog virkeligt mange årsager til kramper hos hunde, så der er bestemt en mulighed for at grunden kan være en anden.

 

Partielle epileptiske anfald

Skyldes anfaldende alligevel epilepsi er de andfald, du ser, såkaldte partielle anfald. Klassiske epileptiske krampeanfald er mere generalliserede, hvilket betyder at de påvirker hele kroppen og ofte giver bevistløshed.

Partielle anfald har næsten altid en årsag, men det kan godt være så småt at selv en MR- eller CT-skanning ikke viser det tydeligt.

 

Andre årsager til anfald

Da jeg læste dit brev, var min første tanke også at anfaldene formentlig skyldes noget andet end epilepsi.

Hjertekramper/hjertebesvimmelse (og narkolepsi) er også en mulighed.

Det er sandsynligt at både hjerteskanning og EKG ville kunne afsløre en hjertesygdom, hvis den er slem nok til at give besvimmelse. Det er dog en teoretisk mulighed.

Derudover findes der en lang række medicinske sygdomme som fx. Alle disse burde dog være synlige eller i det mindste give et hint i blodprøven. Det kan for eksempel være forhøjet stofskifte og bestemte infektioner.

> Også relevant: Liste over sygdomme der kan give kramper hos hunde.

 

En fuld neurologisk undersøgelse

Det eneste jeg kan komme på, der skulle mangle, er en fuld neurologisk undersøgelse. Du skriver det ikke, men hvis din dyrlæge har været så grundig med alle de prøver, har de formentlig også lavet den.

Det er en undersøgelse man laver på hunden mens den er vågen i stil med den almindelige kliniske sundhedsundersøgelse. Man laver en del balanceøvelser og reflekstest, som for eksempel at banke ved knæskallen med en gummihammer.

 

Epilepsi er stadig en mulighed

Når alle de andre prøver er normale og hvis den neurologiske undersøgelse også er normal, er der ikke så mange andre forklaringsmuligheder end epilepsi.

Skulle der vise sig noget ved den neurologiske undersøgelse er en minimal skade på hjernen også en mulighed. Det kan eksempelvis være en blodprop eller lille hjerneblødning, der ikke længere udvikler sig.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

Leave a Comment:

(4) comments

larsen

Hej Søren.
Tusinde tak for dit svar 🙂
Mika har også gennemgået neurotisk undersøgelse uden anmærkninger.

Jeg er begyndt at give hende vet-cur af typen NE vet som skulle være godt for nervebanerne, og 2 fiskolie kapsler om dagen. Hun har ikke haft anfald siden oktober.

Mange tak for dit svar.
Venlig Hilsen Mie Larsen.

Reply
    Søren Drimer Pejstrup, dyrlæge

    Hej Mie
    Tak for din tilbagemelding. Det er jeg meget glad for at høre og jeg krydser fingre for, at I ikke får flere udfordringer på den front.
    /Søren

    Reply
Camilla Larsen

Hej,

Vi står i den situation, at min Svigerinde skal have vores to katte i pleje det næste år, men vi er SÅ bange for at de stikker af?
Hvordan kan man forebygge det?
Og findes der en chip med GPS?
Hvis ikke, så har vi hørt at halsbåndsgpsen er super farlig, fordi de med halsbånd kan sidde fast?

Vi er bare så bange for at de skulle komme til skade.

Mvh Camilla

Reply
    Søren Drimer Pejstrup, dyrlæge

    Hej Camilla
    Tak for dit spørgsmål. Det er en lille smule off topic, i denne artikel om epilepsi hos hunde, og har du spørgsmål i fremtiden, er du velkommen til at sende dem ind via brevkassen.
    Hvis katten SKAL være ude er den eneste mulighed at hegne haven ind eller kun bruge en løbegård/voliere. Der findes pt ikke chips med GPS, men man kan få dem som halsbånd. Du har ret i at de kan være farlige, hvis ikke der er en sikkerhedslås på. Katten skal kunne trække det af, hvis den sidder fast.
    Søren

    Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: