Bygkorn, haglkorn eller bare hævet under øjet? (med billede)

Bygkorn, haglkorn eller bare hævet under øjet? (med billede)

Min hund har fået en hævelse, der ligner bygkorn. Er det alvorligt eller kan jeg se tiden an …

(Udgivet januar 2014, senest opdateret februar 2019)

Min hund har fået en hævelse under øjet eller langs den våde kant ved øjet.

Det er en bule og ligner nærmest et menneske bygkorn

Ved ikke, hvad det kan være? Og om jeg skal kontakte dyrlægen eller se tiden an?

Prøver at sende billed. Svært at se rødmen, men her er det. Hvad ville du sige det er? Han virker en smule irriteret over det. Men er stadig glad, spiser osv. Kan det vente til imorgen eller skal jeg tage til vagten?

 

Indsendt af: Malene Petersen

Oplyst: Snart 5 år gammel chihuahua-han



Bygkorn hos hunde (Hordeolum)

Jeg vil give dig ret. Det ligner meget et bygkorn (Hordeolum). Bortset fra at det kan være smertefuldt, er det ikke vældig alvorligt og vil formentlig gå over af sig selv.

Bygkorn hos hunde skyldes at de små tåreproducerende kirtler i øjenlåget stopper til og får en bakterieinfektion.

Nogle gange kan øjendråber fremskynde helingen, og varme omslag hjælper i hvert fald mennesker. Det kan dog være lidt en udfordring at få hunden til at sidde stille længe nok.

Hvis det er noget, der kommer igen med korte mellemrum bør du overveje at få hunden undersøgt. Man skal i så fald forsøge at finde grunden til infektionen kommer igen så ofte.

 

Chalazion (Meibomsk cyste eller haglkorn)

Hunde kan også få en anden lignende tilstand, der hedder en Meibomsk cyste. Jeg kan ikke ud fra billedet afgøre præcist, om det er det ene eller det andet, men cysterne kommer ofte lidt langsommere. De er ikke smertefulde og sidder ofte mere imod indersiden af øjenlåget.

Derfor er det mindre sandsynligt for din hund.

Sådan nogle haglkorn/cyster kan man også forsøge at behandle med øjendråber, men hvis ikke det virker, skal de fjernes kirurgisk. Her laver man et lille snit omkring hævelsen og efter heling, vil hunden ikke kunne mærke forskel.

Hvis ikke hævelsen går over af sig selv inden for en uge eller to, eller hvis hunden på nogen måde bliver irriteret over hævelsen, bør du gå til dyrlægen.

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!

(2) comments

Add Your Reply