Blod og slim samt FLUTD

Blod og slim samt FLUTD

 

Kære Søren

Jeg har en ca. 3 år gammel steriliseret og vaccineret kat, Ynke. De sidste ca. 14 dage har hun haft noget slim og blod, der kommer ud af endertarmen på hende når hun har været på bakken for at lave stort og efter besøget. Hun sidder og presser det ud efter afføringen og tørrer numsen af på gulvet. En gang imellem efterlader det klatter på gulvet efter hun har siddet der. Ynke laver stort hver dag, har ikke forstoppelse eler diarré og får kattemalt hver dag. Hun får RC Veterinary Young Female blandet op med RC Sterelised. Hun fik ormekur i juni og juli sammen med vores nye kattekilling (han er 5 måneder gammel og er ikke vaccineret endnu).

Vi har været hos dyrlægen i onsdags. Dyrlægen har undersøgt kattens endetarm under fuld bedøvelse og tog røntgen billeder. Hun sagde, at der ikke er noget der bløder i endetarmen så vidt hun kunne se, at katten har meget afføring i sig (vi var der inden Ynke var på bakken), samt at Ynke har FLUTD, da hun kunne se at der var blod i urinen og at blæren var irriteret. Man kan ikke se blod i urinen med bare øjne og Ynke tisser én gang om dagen hver dag (meget) uden at hun ser ud til at presse/være generet af det.

Dyrlægen kunne ikke forklare blod og slim fra endetarmen, men kom med et forslag om, at det kan være, at Ynkes krop ‘kompenserer’ for irriteret blære på den måde?! Ynke blev anbefalet at skifte til Hills r/d eller RC Obesity (hun vejer 6 kg) blødt op i en masse hjemmekogt kyllingeboullion og loppefrø eller havre-/hvedeklit. Det har vi gjort. Hun sagde, at vi også helt kan skifte til vådfoder.

Angående slim og blod, så sagde hun, at hvis ikke det forsvinder, så skal vi til at lave kolonoskopi under fuld bedøvelse. Hun var ikke interesseret i at lave en afføringsprøve.

Nu har vi været på det nye diæt i snart en uge og der er næsten ikke noget blod, men stadigvæk slim.

Her (nederst på siden) kan du se hvordan det ser ud når det er værst:

Ved du, hvad det kan være? Jeg synes ikke det er særligt rart for katten at være i fuld bedøvelse så ofte og hun ser absolut ikke påvirket af situationen, kun når hun presser slimet ud og når jeg renser hende efterfølgende.

Hvad skal vi gøre? Jeg vil så gerne hjælpe hende!

På forhånd tak for hjælp.
katja

 

 

Hej Katja

Kolonskopi er desværre nogle gange nødvendigt for at blive klogere.

Slim og blod i afføringen skyldes oftest en irritation i tyktarmen og/eller endetarmen.

Det mest oplagte er infektion af en eller anden slags. Ofte skyldes den slags virus. Det er kun meget sjældent at indvolsorm giver irritation i tyktarmen, men der findes andre parasitter der kan give problemer. De hedder Coccidier, Giardia og Tritrichomonas de er dog ofte set sammen med tynd mave.

Mvh Søren

 

Her vil du snart kunne få en tjekliste

Her vil du snart kunne få en tjekliste til om din hund er sund og rask.

 

About the Author

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv. Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling. Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!