Min kat er blevet pludselig blind? (svar med video)

Min kat er blevet blind pludseligt, eller ser i hvert fald ikke godt. Hun viser ikke tegn på smerte. Hvad kan det være?

(Udgivet januar 2015, seneste opdateret januar 2019)

Min 12 år gamle kat, ser pludselig ikke så godt, hun går ind i ting. Hendes pupiller er meget store.
Hun viser ingen tegn på smerter og man kan ikke se noget anderledes med øjet end de store pupiller.

Indsendt af: Marianne Nørregaard

 

 

Pludselig blindhed hos katte

Det er enten tegn på akut sygdom eller en akut forværring af en kronisk sygdom, når en kat pludselig bliver blind eller pludselig ser meget dårligt.

Nogle sygdomme er mere almindelige end andre, men alle kræver et hurtigt besøg hos dyrlægen. Desværre har de fleste af diagnoser en ret dårlig prognose, hvor den bedste løsning vil være at tage afsked med katten.

Her er de mest almindelige årsager til akut blindhed hos katte:

  • Øget blodtryk giver nethindeløsning eksempelvis ved forhøjet stoftskifte
  • Systemiske infektion med bakterier eller virus
  • Forgiftninger med f.eks. frostvæske (ethylen glycol)
  • Immunmedieret (en sygdom i immunforsvaret)
  • Cancer

 

Blindhed på grund af højt blodtryk

I langt de fleste tilfælde skyldes højt blodtryk hos katte at de har haft forhøjet stofskifte i længere tid. Der er andre årsager, men for meget stofskiftehormon er altså den hyppigste årsag.

Andre symptomer på forhøjet stofskifte og øget blodtryk er uro og meget miaven, spiser meget, men taber sig og nogle gange tynd mave og opkast.

Forhøjet stofskifte kan behandles, hvis det opdages i tide. Ofte vil blodtrykket falde naturligt sammen med behandlingen.

Er katten først blevet blind af sit høje blodtryk, er der ikke meget man kan gøre. Man kan i princippet godt behandle det høje stofskifte, men katten vil stadig være blind.

 

Andre årsager til blindhed

Der findes også andre årsager til at katte kan blive blinde. For en kat på 12 år er cancer desværre en oplagt mulighed, men forgiftning er heller ikke en ualmindelige forklaring.

Hvis ikke dyrlægen er sikker, kan man se meget i en blodprøve. Det er ikke altid, man får et klart svar, men ofte vil det give en fornemmelse for diagnosen. Blodprøver bruges også til at udelukke visse diagnoser.

 

Langsom udviklende blindhed

Har det dårlige syn udviklet sig langsom, er det formentlig ikke så alvorligt. Det kan have en betydelig effekt på kattens livskvalitet, men i mange tilfælde kan det lettere behandles.

 

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Fokus på seniorer, Hormonsygdomme, Øjne


You may also like

Leave a Reply
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld