marts 4

4 comments

Kramper hos hunde: Meget andet end bare epilepsi

(Opdateret januar 2022)

Når man ser et krampeanfald, er epilepsi nok det første, de fleste tænker på. Kramer er dog et meget bredt symptom, der kan ses ved et hav af sygdomme. Primær epilepsi er stadig én af de vigtigste diagnoser, men altså langt fra den eneste.

More...

Der er forskellige typer kramper hunde kan have. Det kan være svært at afgøre hvad der er årsagen og der er mange muligheder.

Man skal oftest finde svaret i detaljerne og se efter andre symptomer, hunden eventuelt har samtidig.

 

Stjernerne viser hvor almindelige sygdommene er:
*** Meget almindelig,
** Ses med mellemrum,
* Sjælden

 

(vend telefonen på langs for at se hele skemaet)

Sygdom Andre
symptomer
Alder Feber Opkast
Diarre
Kropsvægt
Epilepsi *** Helt normal i øvrigt Mellem 6 måneder og 7 år Nej Nej Upåvirket
Chokolade-
forgiftning ***
(klik her og læs mere)
Ryster, sitre og uro Alle Muligvis Ofte opkast Upåvirket
Blyforgiftning * Mavesmerter, slaphed Alle, men ofte unge Nej Ofte begge Normal eller vægttab
Insektgift-
forgiftning **
(Organofosfater)
Savler meget, besværet vejrtrækning og slaphed Alle Nej Begge! Normal eller
vægttab
Hjerneblødning og blodprop i hjernen **
(Slagtilfæle / Apopeksi)
Kommer pludseligt og kraftigt Ofte ældre Nej Muligvis i optakten Upåvirket
Vand i hjernen **
(Hydrocephalus)
Unormal stort hoved Hvalpe (medfødt) Nej Nej Normal eller
under middel
Kortikal dyskinesi * Spasmer og stereotypier Hvalpe (medfødt) Nej Nej Normal eller
under middel
Lever-shunt ** Anfald lige efter måltid Hvalpe (medfødt) Nej Muligvis Normal eller
under middel
Leversvigt *** Anfald lige efter måltid Ofte ældre Nej Ofte Vægttab
Nyresvigt *** Drikker eller tisser
ofte meget
Ofte ældre Nej Ofte opkast Vægttab
Insulinshock ** Lige efter insulin-
indsprøjtning
Voksen og ældre Nej Muligvis Stabil
Kalkshock **
(eklamsi)
Ofte tæver, der giver mælk Voksen Nej Nej Normal eller vægttab
Cushings *** Pelstab og hængebug Voksen og ældre Muligvis Muligvis Normal eller øget
Hjernetumor ** Mange samtidige nervefejl Voksen og ældre Nej Sjældent Normal eller vægttab
Skovflåt-
encefalitis *
(TBE)
Kun på Bornholm
Miningitis **
Toxoplasmose *
(Haresyge)
Borrelia **
Hundesyge *
Hjerte-
besvimmelse **
(Synkobe)

 

 

Hund har kramper og kaster op

Når alle musklerne kramper, er det ikke usandsynligt at mavemusklerne klammer mad og mavesyre op. Det er dog alligevel ikke almindeligt at se opkast ved klassisk epilepsi.

Når en hund både kramper og kaster op skyldes det ofte noget andet end primær epilepsi. Dette kan være forgiftninger og nogle medicinske sygdomme. Det kræver altså ofte akut hjælp hos en dyrlæge med erfaring i akutmedicin.


Sekundær epilepsi hos hunde

Sekundær epilepsi betyder blot at krampeanfaldene er opstået af en kendt sygdom. Dette kan eksempelvis være vand i hjernen, medfødt virusskade på hjernen, en hjernetumor eller en hjerneblødning. Hvis disse sygdomme er i ro og ikke udvikler sig, kan nogle hunde sagtens have et godt liv med høj livskvalitet.

I disse tilfælde kaldes hundens kramper for "sekundær epilepsi", og kan nogle gange behandles med medicin på samme måde som ved primær epilepsi.

Dog vil sekundær epilepsi have ringere udsigter for fremtiden, hvis den bagvedliggende sygdom udvikler sig, eller blusser op igen.

 

Gammel hund med kramper

Særligt med gamle hunde, der får kramper, går tankerne til medicinske sygdomme og kræftsygdomme. Egentlig primær epilepsi har næsten altid vist sig inden hunden bliver 7 år. Hvis en hund, der er over 7 år, pludselig får kramper, er epilepsi sansynligvis ikke forklaringen.

Er det første gang din hund har et krampeanfald eller opfører sig usædvanligt, bør du kontakte dyrlægen straks. Er diagnosen epilepsi allerede stillet, bør dyrlægen kontaktes, hvis der har været mere end to anfald på 24 timer, eller såfremt et anfald har varet i 5 minutter.


Symptomer på epilepsi  hunde 

Udover kramperne har epilepsi faktisk ikke andre symptomer. Hvis hunden viser andre andre symptomer sammen med kramperne, er det mere sandsynligt, at anfaldene skyldes én af de andre sygdomme, der er listet her på siden.

Anfaldene kan dog variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med bevidstløshed og fråde om munden. Hvis hunden gentager bestemte handlinger igen og igen, som f. eks. at løbe rundt efter sin hale eller snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi.

Symptomer på epilepsi hos hund (variationen i kramper):

  • Tab af bevidsthed mens kramper står på
  • Spontan afgang af urin og afføring.
  • Fråde om munden.
  • Liggende på siden med stive, strakte ben.
  • Efterfølgende cyklende bevægelser eller rykvise bevægelser med benene og tyggebevægelser.


Stesolid-bivirkninger hos hunde

Stesolid bruges af dyrlæger til at stoppe krampeandfald og hindre at nye anfald kommer. Stoffet findes blandt andet i Diazepam og Calmivet. Udover at det kan stoppe kramper og virke angstdæmpende, virker det sløvende. Det er derfor forventelig at se blinkhindefremfald og vaklende gang. Hunden kan også få svært ved at gå eller har svært ved at rejse sig.


Alternativ behandling af epilepsi

Der findes desværre ikke nogen effektiv alternativ behandling af epilepsi hos hunde. Jeg ved at nogle ejere prøver sig med akupunktur, krystaller og kosttilskud, og selvom disse muligvis kan have en positiv effekt på noget, har jeg endnu ikke hverken set bevis for eller hørt historier om, at det virker effektivt.

I nogle tilfælde kan man i samråd med dyrlæge vælge medicinsk behandling fra. Risikoen for bivirkninger (også af naturmedicin) skal stå mål med ulempe og ubehag ved sygdommen.

Hash-produkter og CBD kan muligvis ØGE risikoen for at kramper opstår. Indtil dette område er bedre undersøgt, fraråder jeg ofte dette til epilepsihunde. Vi ved simpelthen ikke om det er sikkert til alle.


Ofte stillede spørgsmål om kramper hos hunde

Hvad udløser epilepsi hos hunde?

Egentlig epilepsi hos hunde kan udløses ved stress, mangel på søvn, ved løbetid og ved nogle sygdomme. Sekundær epilepsi bliver udløs af en sygdom. Dette kan eksempelvis være vand i hjernen, medfødt virusskade på hjernen, en hjernetumor eller en hjerneblødning.


Hvad er epilepsi hunde?

Epilepsi hos hunde er en tilstand hvor elektriske unormale impulser i hjernens nerveceller udløses i bølger. Dette viser sig ved gentagne krampeanfald og/eller spændte muskler, og kan ses både med og uden tab af bevidstheden. Efter sekunder til minutter vil anfaldet typisk stoppe og den normale hjernefunktion vender tilbage.

Epilepsi er én af de hyppigt forekommende kroniske neurologiske lidelser hos hunde.



Tags

Nervesygdomme (neurologi)


You may also like

Your email address will not be published. Required fields are marked

  1. jeg har en dansk svensk går hund som er 10 år og steriliseret men ejer ca. 3 kg . for meget skal den sættes på slankekur.
    hilsen else mikkelsen

    1. Hej
      Ja, det vil jeg da synes er en god ide. 3 kg svarer til 33 % så i sammenligning vil det svare til 20-30 kg for meget på et voksent menneske. Det vil formentlig ikke have en direkte indvirkning på kramper og krampeanfald, men det kan helt sikkert ændre balancer i kroppen til det bedre. …og så skal du selvfølgelig give mindre krampestillende medicin, hvis hun vejer mindre.
      Søren

  2. Hej Søren

    Min toårige papillon/pekingeser har i går samt i dag fået to pludselige krampeanfald. Den 22 juni har i fået en lille 9 uger tævepapillion og måde i går og i dag sad jeg med hende -da han fik et mærkeligt stiftblik og begyndte derefter at krampe- volsommere og længerevarende dag end i går – kan et være stress over den lille ny hvalp der udløser dette? På forhånd tak for svar 🙂 en urolig “hundemor”

    1. Hej Kate
      Ja, det kan det i princippet godt. Holder den lille nye jer vågen om natten, kan ændret søvnmønster også have en betydning. Der kan dog også være andre ting i spil, og så er det bare tilfældigt. Det vil under alle omstændigheder, være en god ide med en undersøgelse hos en grundig dyrlæge, der ved meget om nervesygdomme.
      Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Direct Your Visitors to a Clear Action at the Bottom of the Page