Kastration af katte – kemisk eller kirurgisk?

Kastration af katte er for mange dyrlæger et rutineindgreb, men det er faktisk en fuld operation, hvor man fjernet hormonproducerende organer. Så selvom det måske virker simpelt, og de fleste dyrlæger tilbyder det, er der mange detaljer at tage stilling til.

Her vil jeg give dig overblikket i hvad den slags ca. koster og hvad mulighederne er.

Pris på kastrering af kat

Det koster mellem 600-2200 at få en kat kastreret. Har du to katte, vil du typisk få lidt rabat. Variation i prisen afhænger af dyrlægens faglighed, type af narkose og om ID-mærkning, smertebehandling og vaccination er inkluderet.

Det er altså en god ide at spørge dyrlægen præcist HVAD du får med i prisen. Det jo træls at tro, du har fået det billigt, men så alligvel skal på apoteket og købe medicin, eller skal betale ekstra for en kontrol, hvis der kommer komplikationer.

Her er nogle af de områder, der betyder noget for prisen for en kastration og hvad du skal spørge til, når du bestiller tid.

ServiceHvad du skal være opmærksom på…
NarkoseNarkosen vil naturlivis altid være inkluderet. Man kan ikke kastrere en kat uden narkose, men…

Der findes flere slags narkose. Nogle typer narkose er med fuld overvågning, blodtryk, ilt og drop. Den slags er naturligvis dyrere.

Har du en gammel kat, én med hjertefejl eller på anden måde særlig kat, bør du ikke vælge de billige typer narkose.

SmertebehandlingSelvom man skulle tro det, er smertebehandling ikke altid med i prisen til kastrastion. I min verden, kan man ikke tillade sig at kastrere en kat, uden at give den smertestillende medicin, men det kan være noget du skal betale ekstra for.

Nogle dyrlæger udleverer medicin til hjemmebehandling som standard. Andre dyrlæger tager ekstra for dette, eller giver dig “kun” en recept, så du skal hente (og betale) for smertestillende medicin på apoteket.

ID-MærkningHos mange dyrlæger er øretatovering gratis sammen med kastration. Sådan bør det også være, synes jeg. Der er dog nogle, der tager ekstra for den ydelse.

Ønsker du samtidig ID-mærkning med chip, kan det også koste ekstra.

VaccinationVaccination er sjældent inkluderet i prisen for en kastration, men det kan alligevel være smart er gøre i samme omgang.

Hvis man planlægger det godt, kan kastration af en en stor killing forgå sammen med anden killinge-vaccine. Det er samtidig smart af hensyn til øremærkningen, fordi mange katte begynder at gå ude i den her alder.

På den måde vil vaccinen ofte være billigere, men altså ikke inkluderet i operationsprisen.

KraveDet er langt fra alle hankatte, der behøver en krave efter kastration. Det er heller ikke den største udskrivning, da kraver typisk koster 30-50 kr.

Spørg på klinikken om det er relevant og om sådan én er med i prisen.

Politik ved komplikationerKomplikationer ved kastration er heldigvis sjældne og oftest lette at håndtere. De kan dog ikke altid undgås helt.

Hvis der går betændelse i såret, eller det springer op, skal du så betale ekstra for en kontrol, eller kommer det under serviceniveauet på klnikken.

For det meste koster en ekstra kontrol ekstra, men du kan finde steder, hvor gratis kontrol efter operation blot ses som en del af serviceniveauet.

Kastration af kat: Komplikationer

Komplikationer ved kastration er heldigvis sjældne og oftest lette at håndtere. De kan dog ikke altid undgås helt.

Hankatte kan finde på at slikke i såret, hvis den ikke er smertebehandlet ordentligt eller den reagerer allergisk på eventuelle sytråde. Slikkeri i såret vil typisk give et udslæt og betændelse. Det skal håndteres ved at rengøre såret, eventuelt med medicin og med en fast krave.

Blødning er en anden sjælden, men mulig komplikation. Katten har et enkelt stort blodkar, der løber ned til testiklen. Det kar stoppes narturlivis enten med sytråd eller en såkaldt auto-ligatur. Blødninger herfra er derfor stort set ikke en mulighed.

Der findes tilgengæld små blodkar i den hinde, som testiklen ligger i. Disse små blodkar lukkes ikke aktivt, og kan derfor sive lidt. De vil typisk ikke bløde mere end hvis vi skar os selv i fingeren. Det bløder en del, men kortvarigt, og stopper af sig selv.

Dog kan katten holde sådan en blødning i gang, hvis den bliver ved med at slikke i det.

Suprelorin som kemiske kastration af kat

Vi har et stykke tid haft et produkt, der hedder Suprelorin, som er til kemisk kastration af hunde.

Produktet er ikke udviklet til katte, men nogle beskriver, at det virker. Som dyrlæge er jeg tilbageholdende med at anbefale det alene fordi, jeg ikke videnskabeligt kender medicinen virkning på katte ret godt, og det er fortsat ikke godkendt til brug på katte.

Normalt vil jeg holde mig til de videnskabelige undersøgelser man laver af medicin, men der er ikke lavet ret mange undersøgelser på katte.

Man skyder et medicinsk implantat ind under huden – lidt på samme måde som man gør med en chip til id-mærkning. Implantet afgiver langsomt et hormon-stof, der ændre balancen i kønshormonerne og på den måde hæmmer produktionen af sædceller.

Det er hormoner, man lægger ind, så man skal selvfølgelig være forsigtig med at bruge det. Indtil videre er de bivirkninger, vi har set, lokale reaktioner omkring implantatet og at hankattene for meget små testikeler og at nogle kommer til at opføre sig og lugte som hunkatte.

Efter kastrering af kat

Efter operatione ved katten være træt og lidt omtumlet. Efter maksimalt 24 timer, vil katten være sig selv og spise normalt igen. For hankatte vil der ikke være sytråde, der skal fjernes og en krave er ikke altid nødvendig. Efter et par dage, kan den dog uden problemer lukkes ud igen.

Kastrater vil typisk have en mindre teritorie, men bor katten i en by, vil det allerede være indskrænket af andre katte i nabolaget. Du vil altså ikke nødvendigvis opleve en forskel.

Om katte slås mindre efter kastration er også usikkert, men det mindre terotorie vil måske hjælpe på den del.

Urinafmærkning vil også falde lidt til ro, men ikke nødvendigvis stoppe helt. En intakt hankat vil have mere drift til at holde sit teritorie, og dermed urinafmærke mere. Hvis katten stisser uden for bakken af stressgrunde, vil det ikke hjælpe at få katten kastreret.

Om dyrlægen

Søren Drimer Pejstrup har været dyrlæge i over 10 år og brænder for at hjælpe hunde og katte til et lang og sundt liv.

Det er Sørens og Spørg Dyrlægens mission at øge vores kæledyrs livskvalitet igennem viden og formidling.

Har du fået svar på dine indledende spørgsmål her, kan du fokusere på de svære ting hos dyrlægen - mere viden giver mere tryghed, bedre behandling og sundere dyr!


Tags

Avl og genetik, Fra killing til kat, Pasning og pleje, Urinveje og kønorganer (urogenital/reproduktion)


You may also like

  1. Suprelorin
    Jeg hat læst om et katteri.som bruger Suprelorin til både han- hunkatte med godt resultat, hvis en kat i en periode ikke skal bruges til avl. Implantatet holder ca 14 mdr til hankatte og ca 18 mdr til hunkatte. Jeg har selv en af hver, og de fik et implantat for 2 år siden. Hankattens har holdet 1½ år, mens hunkatten først nu så småt er ved at varme op igen. Måske har det noget med årstiderne at gøre. Hvis hun ikke kommer i løbetid igen, er hun så måske blevet kastreret på denne måde. Ellers har jeg været godt tilfreds med resultatet.

    1. Hej
      Ja, jeg tror også årstiderne kan spille ind og jeg har også hørt, at produktet kan virke meget længere, end det eller er registreret til. Det kan måske være fordi produktet endnu ikke er registreret til katte. Søren

    2. Hej
      Ja, det har jeg også hørt er en mulighed. Det er dog fortsat "off label", hvilket betyder, at det ikke er testet af i en korrekt videnskabelig opsætningn. Jeg har personlig et par gange oplevet at hunkatte løber ind i underlivsbetændelse. Jeg kan dog ikke afgøre om det har noget med implantatet at gøre.
      Samtidig kan vi, som du selv skriver, ikke være helt sikker på hvornår eller om kattene kan vende tilbage til avl.
      /Søren

    1. Suprelorin er receptpligtig medicin, der lægges under huden med en nål. Du skal derfor tale med din dyrlæge om det. Vær opmærksom på at produktet pt ikke er registreret til brug på katte. Søren

  2. Lige en nørdekommentar: Det virker som at lyden i din video om kemisk kastration er i modfase, så det lyder ganske underligt gengivet stereo; det lyder meget diffust og lidt anstrengende at høre på. Jeg vil anbefale dig evt. at fjerne det ene lydspor og så bare lægge klippet op i mono. Så vil det virke meget bedre…

    1. Hej Lars
      Du har helt ret og jeg er meget taknemmelig for din kommentar. Jeg har brugt måske 4 år for at finde ud af hvad der var sket med lyden. Diverse support og sælgere kunne ikke. Man har sågar anbefalet mig at sende mikrofonen til kontrol på et værksted. Der er ikke mange, der kan lure problemet, og nu ved jeg hvordan jeg fikser det.
      …nu skal jeg bare lige finde originalvideoen… 😉
      Tak, Lars!
      /Søren

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Spørg Dyrlægen ... for dyrenes skyld